Artikel bragt i bladet Vores Kæledyr.

Månedens kæledyr er yorkshire terrier, som er er meget mere end et yndigt ansigt. Det er en livlig og kvik hund, som forventer, at der sker noget omkring og med den. Til gengæld er yorkshire terrieren praktisk og nem at have med, både i hverdagen og på ferien. Af Else Marie Lehman ( 01.07.2008 - 08:00:00 )

Yorkshire terrieren vejer kun få kilo – men den er bestemt ingen lille hund, når det kommer til personligheden. Det har Stina Lykkegaard, der både er racerepræsentant for yorkierne i Klubben for Små Selskabshunde og opdrætter, for længst erfaret. Selv deler hun hjem med flere af slagsen – og kun ’det rigtige job’ som laborant afholder hende fra at udvide hundefamilien yderligere.

En kvik lille vovse
En af de ting, som Stina holder meget af ved ”sin” race, er dens hoved. ”Yorkshire terrieren ligger faktisk højt på intelligenslisten,” fortæller Stina. Og hun har selv masser af eksempler på, at hendes hunde har været overraskende kvikke: ”Min mand og jeg aftalte, at han skulle ringe på mobilen i stedet for dørtelefonen, når han kom hjem, så hundene ikke når at komme helt op at køre, inden han kommer op i lejligheden. Anden gang stod min hanhund der og skreg: ’Nu kommer far’,” griner Stina. ”Så det har vi droppet igen, når det alligevel er gennemskuet.”

Opdragelsen af en yorkshire terrier er dog ikke et kortvarigt projekt. Mest fordi den har sin egen vilje og mening om tingene. ”En terrier skal opdrages håndfast og konsekvent,” har Stina erfaret igennem sine år med yorkshirerne. ”Og det fortsætter igennem hele livet!”

Gode til agility
Decideret lydighedstræning har Stina også prøvet. ”Det gik fint. I hvert fald når jeg havde noget at forhandle med. Yorkshire terrieren er ikke en lydighedshund, men hvis man har noget fristende i hånden, vil den gerne,” er hendes erfaring. ”Hvis den ikke vil, bliver den derimod rimelig døv.” Med en godbid er man hjulpet godt på vej. ”Så forsøger den alt for at finde ud af, hvad den skal gøre for at få den.”

Derfor er mange Yorkshire terrier rent faktisk også glimrende agilityløbere. ”Agility er de helt pjattede med. Men man må selvfølgelig kun lade dem løbe på en miniaturebane. Deres krop kan ikke klare store baner,” understreger Stina. ”Men de er helt tossede med det. I USA gør man det meget med yorkshire terrier.”

Flotte titler
Stinas hunde har vundet et hav af titler igennem årene. En del af forklaringen er måske, at hun går utrolig meget op i avlsarbejdet. ”Genetik har jo meget med det at gøre,” fortæller hun. Og selv har hun både en laborantuddannelse og Dansk Kennel Klubs opdrætterkursus bag sig, så det er et område, som hun i stor stil har studeret. ”Jeg kigger meget på, hvordan skelettet ser ud inde under pelsen. Og når jeg skal vælge han til parring, bruger jeg internettet i stor stil. Ser på billeder, stamtavler, hvad der løber i linjerne på hundene, og hvordan deres forældre og hvalpe ser ud,” beskriver Stina. Og det forarbejde har altså bogstavelig talt givet pote.

En af Stinas udfordringer i udstillingsringen har undervejs været, at hendes hunde er rykket hurtigt op i klasserne. ”Så skal de jo hurtigere opføre sig voksent,” fortæller Stina. ”Men de har da også scoret nogle charmepoint undervejs. Play Boy har for eksempel præsteret at knurre ad dommeren, når hun ikke lige kiggede på ham, fordi han ville have opmærksomheden.” Og i sidste ende er det en af grundene til, at Stina holder så meget af racen. ”Jeg synes, at de skal have personlighed. Og hver hund har bestemt sin. De kan finde på hvad som helst,” ved hun.

Hundene fra Noble York-kennelen elsker udstillingerne. ”Så det sværeste er at pensionere en gammel stjerne. Den står sammen med de andre og venter på sit bad. De synes jo, det er sjovt at være med. Det er en del af, at vi opelsker deres ego fra starten.” De gamle udstillingshunde vil så gerne med, at de indimellem sniger sig ombord i transportkassen. ”Så sidder der simpelthen en gammel en inde bag ved, når man kommer på udstillingen. Det er jo tit manden, der bærer kasserne ud i bilen, og han har måske ikke lige tænkt over, at den var ekstra tung. Men så længe den rigtige er med, så går det selvfølgelig,” smiler udstillingsveteranen, der har oplevet ”blinde passagerer” mere end én gang.

Tidskrævende pels
Med så mange stjerner er forberedelserne til udstillingerne et nærmest dagligt projekt i yorkshire-hjemmet. ”Det er et kæmpe arbejde med pelsen,” fortæller Stina om sine udstillingshunde. ”Jeg har tre med pels i øjeblikket, og det tager meget tid.” Tidsbesparende tricks findes der dog: ”Det der slider på en pels, er, når den er beskidt. Den filtrer meget mere. Så jeg vasker mine hunde en gang om ugen,” fortæller hun om de tre vovser, der skal være udstillingsparate og derfor har den lange, klassiske yorkshire-pels.

”Familiehunde klipper man jo, så det er ikke noget problem. De tre klippede, jeg har nu, kan jeg klare på 10 minutter, når de er i bad – og så er de så glade bagefter,” fortæller Stina. ”Det yndige går måske lidt af dem, når de bliver klippet, men de bliver til gengæld lidt mere frække at se på,” synes racerepræsentanten. ”Og man kan jo altid lade dem beholde toppen, så man stadig kan sætte en sløjfe i.”

Læs mere om de fantastiske yorkshire terriere i Vores Kæledyr 7/2008. Det kan købes fra 26. juni.

 

 

 

 

 

____________________